Spring til hovedindhold Spring til sidefod
Ledelsesgrundlag 2026

FlexDanmarks ledelsesgrundlag beskriver rammerne og retningen for strategisk og operationel ledelse i FlexDanmark. Vi ønsker at sikre en fælles og kompetent ledelsesadfærd, og som leder i FlexDanmark skal der være klarhed over, hvad der skal til for at du lykkes som leder i FlexDanmark, og hvad du bliver målt på.

Ledelsesgrundlaget tager udgangspunkt i FlexDanmarks værdigrundlag og understøtter FlexDanmarks vision

Den digitale rygrad i Danmarks fleksible kollektive mobilitet 

Værdigrundlag

FlexDanmarks værdigrundlag er fundamentet for vores adfærd og er grundlaget for hvordan vi løser vores kerneopgave:

Værdiskabende

betyder, at vi er kompetente og skaber værdi for vores ejere og flextrafikkens brugere. Vi arbejder systematisk med kvalitet, effektivitet og gennemsigtighed, så vores løsninger bidrager til en effektiv flextrafik. Vi prioriterer indsatser og ressourcer dér, hvor de gør størst forskel for vores ejere.

Ordentlige

betyder, at vi er troværdige og respektfulde i alt hvad vi gør. Vi agerer professionelt, ansvarligt og med høj integritet. Vi leverer det, vi lover, og vi kommunikerer åbent om muligheder, risici og prioriteringer. Informationssikkerhed, compliance og respekt for fælles ressourcer er en naturlig del af vores arbejde.

Samarbejdende

betyder, at vi er inddragende og fokuserer på stærke relationer. Vi skaber resultater i tæt dialog med vores ejere, øvrige samarbejdspartnere og med hinanden. Vi anerkender, at stærke løsninger udvikles i fællesskab, og at tillid, videndeling og tværgående samarbejde er afgørende for at sikre sammenhængende og bæredygtige it-services.

FlexDanmarks karrieremodel definerer ansvarsområdet

Karrierevejen Ledervejen fokuserer på at lede forretning og medarbejdere til, at understøtte høj performance i og af FlexDanmark. Dette indebærer at sætte klare mål for forretningen, og sikre vi har de rette medarbejdere med de rette kompetencer på det rigtige sted i organisationen.

Direktøren

leder FlexDanmark gennem ledelse af ledere og ledelse af forretningen.

Funktionschefen

leder et specifikt forretningsområde i FlexDanmark og medarbejderne deri.

Funktionslederen

leder en afdeling i FlexDanmark og medarbejderne deri.

Teamlederen

leder et team i FlexDanmark og medarbejderne deri.

Den fælles ramme

De strategiske indsatsområder er vores fælles ramme

Medarbejdere i FlexDanmark har en nøglerolle i FlexDanmarks udvikling. Vi sikrer som organisation, at FlexDanmark og trafikselskaberne samarbejder i troværdige, transparente, professionelle, innovative og produktive fællesskaber.

Vi indfrier vores strategiske mål som organisation, og vi gør FlexDanmark til en endnu mere attraktiv arbejdsplads. Vi tiltrækker talenter, som styrker FlexDanmarks muligheder for at realisere strategiske mål.

Den fælles retning

Vi arbejder efter fælles mål og fælles værdier

FlexDanmark har vilkår som en offentlig organisation. Vi skal sikre professionelle leverancer, vi skal udarbejde oplyste beslutningsgrundlag, vi skal være en veldrevet organisation med en velfungerende ledelse for kvalificerede og motiverede medarbejdere med viden om ejere og deres kunder, leverandører samt produkter.

Vi er Trafikselskabernes samarbejdspartner der drifter og udvikler de services og systemer, der anvendes til understøttelse af flextrafikken i Danmark.

Vi udvikler FlexDanmarks organisation og sikrer kompetencer hos ledelse og medarbejdere, så vi er i stand til at udvikle vores kerneforretning med afsæt i vores strategi og vores værdier.

Vi fokuserer på vores ejeres og kunders behov og er en proaktiv samarbejdspartner, som er opsøgende, kommunikerende og troværdig. Vi værner om sikker drift såvel som resultatdrevet udvikling og implementering.

Vi skal drive kerneforretningen og skabe værdi for vores ejere og samarbejdspartnere

Vores ejere er vores vigtigste samarbejdspartnere. Kvaliteten af leverancer – uanset projekter, opgaver, drift eller support – bygger på tydelige og synlige rammer, så FlexDanmark skaber værdi, indfrier mål og eliminerer kritiske problemer.

Der gør vi ved at sikre at alle tiltag inden for FlexDanmarks kerneforretning bygger på synlige og accepterede aftaler mellem FlexDanmark og trafikselskaberne.

Bygge leverancer op i handlingsplaner og styre driftsområderne.

Følge op og dokumentere.

Sikrer udvikling af løsninger efter vores kunders behov.

Vi skal sikre en effektiv drift og styring

Det væsentligste grundlag for at kunne arbejde strategisk er, at vi er i stand til at drive vores organisation effektivt og at vi fortsat kan levere en sikker drift af såvel organisationen som af de systemer, vores ejere anvender til at levere flextrafik. Som en naturlig del af samarbejdet med vores omgivelser bliver vi målt på, hvor effektive vi er.

Det gør vi ved at

Løbende evaluerer og optimerer anvendelse af ressourcer samt professionaliserer leverancer og arbejdsgange.

Forbedre vores resultater, se fremad og være i stand til at levere bedre muligheder for vores ejere til at udvikle flextrafikken.

Udarbejde årshjul, omsætte vores strategiske indsatser til operationelle handlinger internt såvel som eksternt.

Dokumentere driftsstabilitet ud fra anerkendte standarder.

Vil du være en del af os?