Samarbejde gør forskellen
For Bo er samarbejdet med kollegaerne afgørende.
"Det betyder alt. Uden dygtige og engagerede kollegaer ville vi ikke kunne levere de løsninger og den kvalitet, vi gør i dag.", siger Bo
Samtidig værdsætter han de muligheder, der er for løbende at udvikle sine kompetencer gennem seminarer, kurser og faglige netværk.
Bo Karlsen har været en del af FlexDanmark siden april 2020. Som Senior Systemadministrator arbejder han med alt fra drift og teknisk arkitektur til modernisering af virksomhedens IT-platforme. For Bo er det kombinationen af faglige udfordringer, ansvar og stærke kollegiale relationer, der gør, at han stadig glæder sig til at møde på arbejde.
Da Bo startede hos FlexDanmark, var det under helt særlige omstændigheder. Efter mere end ti år på sin tidligere arbejdsplads var han klar til nye udfordringer, men starten faldt midt i corona nedlukningen.
"Det blev en anderledes begyndelse, men også en spændende en af slagsen," fortæller han.
Det var især muligheden for at arbejde med komplekse tekniske løsninger i en virksomhed med et vigtigt samfundsmæssigt formål, der tiltrak ham.
"Vi spiller en vigtig rolle i at sikre transportmuligheder for borgere i hele Danmark. Samtidig arbejder vi med moderne teknologier og spændende problemstillinger, selvom vi ikke er en kæmpe organisation."
Faglig udvikling og større ansvar
Siden sin ansættelse har Bo oplevet stor udvikling i både rollen og ansvarsområderne. Han begyndte som systemadministrator og blev senere forfremmet til senior systemadministrator, hvilket har givet ham et større ansvar for både IT-driften og den tekniske arkitektur.
Gennem årene har han været involveret i en række nøgleprojekter, blandt andet modernisering af servermiljøet, implementering af en ny backup-løsning, migration af SAP til en hybrid platform og arbejdet med at gøre FlexDanmark klar til NIS2.
"Jeg motiveres af at skabe løsninger, hvor teknologi, drift og forretning går op i en højere enhed. Det er spændende at være med til at udvikle de platforme, som organisationen bygger på."
Et job i konstant udvikling
Selvom Bo aldrig havde forestillet sig, at han skulle blive så længe i den samme virksomhed, er årene gået hurtigt.
"Jeg havde faktisk lovet mig selv, at jeg aldrig ville være mere end fire år samme sted. Nu er jeg her på sjette år. Det skyldes blandt andet, at jeg løbende har fået nye ansvarsområder og faglige udfordringer, som har fået jobbet til at føles nyt igen."
Han fremhæver også fleksibiliteten, personaleforeningen og ikke mindst kollegaerne som vigtige årsager til, at han fortsat trives.
"Når man møder ind, føles det næsten som at blive en del af en ekstra familie. Det giver en stærk fællesskabsfølelse og gør det til en glæde at gå på arbejde."
Med blikket rettet mod fremtiden
Når Bo ser fremad, glæder han sig særligt til at være med til at forme FlexDanmarks kommende teknologiske platforme og understøtte udviklingen af fremtidens flextrafik.
"Jeg ser en stor mulighed i at være med til at udvikle de platforme, som skal understøtte vores løsninger mange år frem. Det er spændende at kunne bidrage til, at endnu flere borgere får nem adgang til de services, vi tilbyder."
Råd til nye kollegaer
"Hvis du søger en fleksibel arbejdsplads med gode kollegaer, spændende projekter og gode muligheder for faglig udvikling, så tror jeg, du vil trives hos FlexDanmark."
Og hvis man spørger Bo, hvilke egenskaber der passer godt ind i IT-drift, er svaret enkelt: nysgerrighed, ansvarlighed og lysten til at dele viden med andre.
Vil du være en del af os?